mandag den 25. februar 2008

Mp3 m.m

Så har jeg haft gang i min Zen. Fikst. Jeg har også hjulpet nogle kolleger - med held. Der har været lidt forskellige måder til at få musikken fra Netmusik over på mp3-afspilleren (forskellige udgaver af Windows Media Player), men det lykkedes.
Jeg har også snust lidt til last.fm og Deezer - spændende.

onsdag den 6. februar 2008

Librarything

Så har jeg været inde på Librarything og taste nogle bøger ind. Ja, det er fikst nok. Jeg ved ikke, hvor meget jeg får det brugt, men ideen er god nok. Måske er vi som bibliotekarer og biblioteksansatte i forvejen godt "fodret" med snak om bøger via anmeldelser, kurser, hjemmesider, snak mellem kolleger og lånere og meget mere. Men som et alternativ til alt det - jo, fint nok. Jeg tror dog også (måske specielt) at ikke-biblioteksansatte (som måske ikke har det faglige netværk) ville kunne få stor glæde af Librarything.

lørdag den 26. januar 2008

Flickr m.m.

Så har jeg leget lidt med Flickr. Det er nu ret fikst, at man sådan kan have adgang til sine billeder bare man har adgang til en pc med internet.

torsdag den 17. januar 2008

Windows Live Messenger og Google Talk

Sådan!
Jeg har Google talket lidt med Per. Det kørte fint. Derimod var der lidt problemer med Messenger. På min pc (server) har jeg Windows 2000. Det brød Messenger sig ikke om. Den nægtede at samarbejde. Jeg prøvede dog at installere Messenger på en anden pc med Windows XP og der var der ingen problemer. Så alt i alt var det ok.

torsdag den 10. januar 2008

iGoogle

Så har jeg fået lavet en personlig forside i iGoogle. Det giver mange muligheder og det er smart at man sådan kan samle sine ting på en side. Jeg har lavet et skærmdump af noget af siden - jeg tilføjede et faneblad med musik.

onsdag den 19. december 2007

RSS

Smart!!!
Jeg valgte at installere den anbefalede reader (Google Reader), så nu får jeg nyheder fra Gaffa, DR og selvfølgelig 23 ting. Jeg troede egentlig at når man havde en RSS-reader så fik man pop-uppere, når der var nyheder. Per fortalte mig, at det kan man også få, hvis man installere et program (ihvertfald udenfor Citrix).
Men det er fikst. Man kan jo se på proceslinien i Windows (eller titlelinien hvis man har åbnet vinduet med readeren) på knappen "Google Reader", hvor mange nyheder der er. I øjeblikket står der 80 i parentes på min - jeg må hellere lige få tjekket de nyheder. Nå, men det er nu dejligt at de ikke fylder i mailboksen.

onsdag den 12. december 2007


Hej


Jeg har vedlagt et billede af mig og mit skrivebord - prøv at abstrahere fra rodet. Men husk dog: Hvis et rodet skrivebord er tegn på et rodehoved, hvad er et tomt skrivebord så tegn på...???


Hilsen
Lars